Info

Til top

TILSYNSRAPPORT 2011 - 2012

Tilsynsrapport for Dronninglund Friskole udarbejdet efter tilsynsbesøg november 2011

Dronninglund november 2011.

Denne tilsynsrapport er udarbejdet på baggrund af tilsynsbesøg på Dronninglund Friskole fredag den 18.- november 2011.

Besøget strakte sig over 3 lektioner med følgende struktur:

Lektion 1 samtale med skolen leder Helle Gjerløv Møller

Lektion 2 undervisning i geografi/biologi på 7. – 8. – 9. klassetrin (lærer Grethe Lyhne Sørensen)

Lektion 3 undervisning i dansk på 1. – 2. – 3. klassetrin (lærer Susanne Andersen)

Besøget på DF var aftalt med skoleleder Helle G. Møller hvad angår tidspunkt og deltagelse i undervisningen. Underviserne var ikke adviseret på forhånd omkring tilsynsbesøget.

Helle G. Møller orienterede under vores samtale om dagligdagen på skolen. Der blev udtrykt glæde over at elevtallet ligger på et stabilt, om end lille elevtal, der gerne måtte udvikle sig positivt over den kommende periode. Skolen har, efter at den har overtaget bygningerne begyndt en gennemgribende renovering, som efter mange års manglende vedligehold fra tidligere ejeres side, er tiltrængt. Ved en stor arbejdsindsats fra mange sider, herunder ikke mindst frivillige og forældrekredsen på skolen, er mange ting på skolen synligt forbedrede igennem det sidste år. Der er således etableret festsal i kælderen, der er skiftet vinduer i hele bygningsmassen, ligesom lærerværelset og flere af undervisningslokalerne har fået en ”ansigtsløftning” der har påvirket miljøet på skolen positivt.

På grund af det samlede elevtal på skolen inddeles eleverne i ”stamhold” på følgende måde:

0. – 3. klasse

4. – 6. klasse

7. – 9- klasse

Indenfor de enkelte grupper inddeles eleverne på forskellig vis afhængig af hvilke fag, der undervises i. I de kreative fag undervises gruppen samlet, mens holdene i de boglige fag inddeles yderligere bl.a. ved fornuftig brug af flerlærerordning. I faget musik samles timer og afvikles som ”musikdage” – afviklet hen over skoleåret.

En pædagogisk vurdering af ovennævnte inddeling rummer i sagens natur flere momenter, men det er mit indtryk at skolen målrettet, bevidst og helhedsorienteret arbejder på at sikre fagligheden og hensynet til den enkelte elev på bedste vis under de givne forudsætninger som elevtallet begrunder.

Skolen har igennem flere år arbejdet på at gøre opmærksom på sig selv i lokalsamfundet, hvilket bemærkes af mange. Skolen deltager således aktivt i arrangementer som ”Open by Night”. Skolen har tidligere deltaget i Dronninglund, men har i indeværende år deltaget i arrangementet i Hjallerup

Som tilsynsførende har jeg igennem det sidste år bemærket positivt, at skolen er god til at gøre brug af lokale aviser for at fortælle om, hvad der sker og om skolens egenart. Det er naturligvis fra skolens ledelses side ønsket, at dette på sigt giver sig udslag i et voksende elevtal, der desuagtet at skolens økonomi hænger sammen på tilfredsstillende måde med nuværende elevtal, vil fastholde og fortsat udvikle skolen som et attraktivt alternativ til den kommunale skole – og dermed medvirke til at skolen kan udvikle sig såvel pædagogisk som på andre områder.

Helle G. Møller fortalte om de ændringer på personaleområdet, der er sket siden starten af indeværende skoleår. Skolen har efter en nedskæring i antallet af det faste personale knyttet timelærere til skolen, hvilket udover den økonomiske gevinst, også har givet medarbejderstaben et større forum at drøfte skolen og dens hverdag i. Skolen er derudover i den heldige situation, at en tidligere medarbejder yder en frivillig indsats løbende i forhold til skolens elever. Hvilket blev påskønnet af skolens leder.

Der er en god og solid opbakning fra såvel bestyrelse som forældrekreds omkring skolen, hvilket må betragtes som en nødvendighed, når en lille skole skal have alting til at fungere bedst muligt. Helle G. Møller udtrykte ønske om, at dette gode samarbejde kan fortsætte fremover.

Den faste medarbejderstab er udover ovennævnte ændring yderst stabil og fleksibel, hvilket ligeledes må betragtes som en nødvendighed skolens størrelse og elevtale samt klassestruktur taget i betragtning.

Det er utrolig dejligt at blive modtaget på skolen af en både engageret og positiv leder, der ser muligheder frem for begrænsninger.

På lærerværelset blev undertegnede som altid modtaget positivt og varmt. Det er mit indtryk, at der hersker en god og hjertelig atmosfære på skolens lærerværelse, og der blev udtrykt glæde over, at man fra ledelsens side arbejder bevidst på at udvikle denne del af skolens kultur og personalepolitik.

Geografi/biologi – samlæst 7. – 9. klassetrin.

Holdet består af 17 elever fordelt på de tre klassetrin. 4 elever var fraværende, ligesom 3 elever i begyndelsen af lektionen var hos skolens sundhedsplejerske efter aftale.

Der herskede en god ro og orden i lokalet, hvor dagens emne var ”Mad og sundhed” ud fra skolens benyttede lærebogsmateriale. Langt den største del af elever deltog engageret i samtalen omkring ”basale behov” og der var en god kemi mellem lærer og elever. Læreren var yderst opmærksom på den enkelte elev og umiddelbart var der ingen problemer i samlæsningen af de tre klassetrin. Umiddelbart vurderet var specielt de yngste elevers viden om emnet over det forventede gennemsnit.

De benyttede undervisningsmaterialer vurderes som værende tidssvarende og lever fuldt ud op til kravene i Fælles Mål for faget.

Dansk – samlæst 0. – 3. klassetrin.

Holdet bestod af 11 elever fordelt på klassetrinnene. Pga. at de planlagt benyttede lokaler var optaget af andre aktiviteter, blev dagens aktiviteter ændret i forhold til lærerens planlægning. Dette prægede undervisningen, idet der var lidt forvirring om den enkelte elevs opgaver. Svagheden ved samlæsning af så mange klassetrin viste sig her, men blev løst på en god måde af læreren, der stille og roligt instruerede den enkelte elev i hvad dagens opgave var.

En del af eleverne arbejde selvstændigt med skriftlige danskopgaver og 3. klasse-eleverne læste op for læreren på skift.

Kort tid efter lektionens begyndelse var der god ro og orden i lokalet og miljøet var præget af tryghed og tillid såvel eleverne imellem som i forholdet til underviseren.

De benyttede undervisningsmaterialer vurderes til at være relevante, nutidige og i overensstemmelse med Fælles Mål for faget.

Alt i alt var det igen en positiv oplevelse at være på tilsyn på DF. Der hersker en god ”ånd” og tone på skolen, eleverne ser umiddelbart ud til at trives med såvel miljøet på skolen, med lærerne som med hinanden.

Skolen danner i kraft af sin størrelse ramme om et tæt fællesskab, hvor der er plads til den enkelte – hvilket vurderes som værende yderst positivt. Det er mit ønske og håb, at skolen må formå at fastholde dette trygge læringsmiljø – også når elevtallet forhåbentlig udvikler sig positivt over tid. Netop trygheden og tilliden vil være attraktive elementer i forældres valg af skole.

Jens Rasmussen
Tilsynsførende.

Tilsyn Dronninglund Friskole 2010

Undertegnede aflagde tilsyn på Dronninglund Friskole den 13. december 2010.
Tilsynsbesøget var aftalt med skoleleder Helle Gjerløv Møller og bestod i overværelse af undervisning i 2 lektioner og samtale med skolelederen. Tilsynsbesøget strakte sig over en formiddag og vil blive fulgt op af endnu 1 – 2 tilsynsbesøg i 2011.
Lærerne var ikke orienteret om besøget på forhånd.

I forbindelse med tilsynsbesøget er skolens informationsmateriale, primært skolens hjemmeside: www.droninglundfriskole.dk , gennemset.

Skolen har i kraft af sin størrelse en struktur, der bygger på, at flere klassetrin undervises på samme tid og af samme lærere. I enkelte fag har det i indeværende skoleår – ligesom tidligere været nødvendigt at samlæse 3 klassetrin – det skal dog bemærkes, at der er ekstra lærer på i de fleste af de timer, der er i 0.-2. og 3.-5.kl.

Denne praksis bør efter undertegnedes mening nøje overvejes både af undervisningsmæssige og pædagogiske årsager grundet den store aldersspredning, der på denne måde er uundgåelig. Det skal bemærkes, at skolen er meget opmærksom på denne problematik og arbejder bevidst og målrettet på, at det kun vil blive gentaget i absolut nødstilfælde.

Under tilsynsbesøget blev undervisningen i flg. fag overværet:
Dansk 0. - 1. og 2. klasse - Lærer Susanne
Dansk 6. og 7. klassetrin - Lærer: Kirsten

Dansk 0., 1., og 2. klasse.
Der var 6 elever i klassen idet elever fra 2. klasse var i andet lokale med anden lærer. Denne deling var muliggjort pga. tildelte støttetimer. Eleverne var oplagte og opmærksomme under forløbet. Eleverne fra 1. klasse arbejde hhv. med oplæsning af små stile og dernæst med skriftligt dansk materiale på hver deres niveau. Eleverne arbejde flittigt og koncentreret under kyndig vejledning af læreren der hjalp den enkelte elev efter behov. Undervisningen foregik i en rar atmosfære.

Herudover arbejdede eleverne med bogstaverne, idet opgaverne lå i umiddelbar tilknytning til, at 1. klasse var færdige med introduktionen til alfabetet. Det er mit indtryk, at indlæringen af alfabetet, bogstavernes art og lydmæssige udtryk var gennemgået på en både fornuftig og pædagogisk veltilrettelagt måde som vil være med til at give eleverne et godt afsæt for den videre læseudvikling.

Eleverne fra 0. klasse arbejdede med små skriftlige opgaver, der tog behørigt hensyn til den enkelte elevs kunnen og færdigheder. Udover dette arbejde, tegnede og malede eleverne i bøgerne som en del af opgaverne.

De benyttede undervisningsmaterialer må vurderes som tidssvarende. I faget dansk følger skolen UVM´s vejledninger omkring fagets mål og indhold, og det er mit indtryk, at undervisningen lever op til de stillede, lovmæssige krav.
Samlæsningen af de to klassetrin gav ikke problematikker af nogen art, idet eleverne er vant til at arbejde på denne måde. Det er mit indtryk, at eleverne var yderst fortrolige med, at når der var givet grundig og klar besked om timens forløb, var ingen i tvivl om, hvordan timen skulle forløbe. Eleverne virkede trygge i klassesammenhængen, og der var en høj grad af tillid elever og lærer imellem.

Dansk på 6. og 7. klassetrin
Eleverne var til stede i klasselokalet ved times begyndelse, og der herskede fra timens begyndelse en god stemning i klassen. Eleverne færdedes stille og roligt i lokalet. Der var 10 elever fordelt på de to klasser. Eleverne fik klar instruktion i timens forløb og heller ikke her giver samlæsningen af de to klassetrin problematikker af nogen art, idet alle var fortrolige med måden at afvikle forskellige stofområder på.

Eleverne i 6. klasse arbejde seriøst og målrettet med skriftlige opgaver omkring egennavne. Alt foregik i en god og rar atmosfære, og alle markerede flittigt. Elevernes svar på lærerens spørgsmål omkring egennavne viste, at alle havde en god forståelse for emnet.

7. klasse fik udfyldte orddiktater tilbage, der blev gennemgået af læreren. Gennemgang af staveregler, endelser m.m.. alle elever deltog, og markerede flittigt. De forskellige ordklassers bøjninger m.m. blev ligeledes berørt, hvor det var aktuelt.

Undervisningen vurderes som fuldt ud tilfredsstillende. I faget dansk følger skolen UVM´s vejledninger omkring fagets mål og indhold, og det er min vurdering at undervisningen lever op til de stillede krav. Undervisningen i faget dansk består dels af fælles opgaver for begge klassetrin og differentierede opgaver tilpasset såvel den enkelte elev som de enkelte klassetrin.
Det benyttede undervisningsmateriale vurderes som tidssvarende. Eleverne virkede trygge, og atmosfæren i lokalet var god.

Som optakt til timen deltog alle i klassens ”julekalender”, der bestod af elevproducerede julefortællinger som én elev oplæste, og de øvrige skulle gætte, hvem forfatteren var. Den oplæste historie gav indtryk af, at der var arbejdet flittigt med opgaven og vidnede om sikre danskfærdigheder klassetrinnet taget i betragtning.

Samtale med skoleleder Helle Gjerløv Møller:
Efter de to undervisningslektioner havde jeg en samtale med skolens leder Helle Gjerløv Møller, der på optimistisk vis fortalte om skolens hverdag.

Det lille elevtal som skolen har, betyder nogle helt specielle forhold, som der skal tages hensyn til i tilrettelæggelsen af hverdagen på skolen og undervisningen generelt. Denne udfordring og opgave er Helle meget bevidst om, og det er mit indtryk at tilrettelæggelsen af hverdagen og undervisningen fuldt ud tager de behørige hensyn til dette. Skolen vægter det positive i, at netop den lave klassekvotient rummer muligheder for det enkelte barn. Muligheder, som det kan være svært at optimere på skoler med en betydeligt højere klassekvotient.
Skolen er meget opmærksom på klassedannelsen i de enkelte fag og forsøger i videst mulige omfang at tage hensyn til så mange faktorer som muligt i planlægningen af de enkelte undervisningsmæssige sammenhænge.

Skolen har i det sidste år gennemgået betydelige bygningsmæssige forbedringer, der kun kan være med til at give det omgivende samfund indtrykket af, at Dronninglund Friskole både vil og kan noget.

Det positive i at være ”herre i eget hus” blev omtalt og gav anledning til en snak om visioner og planer for fremtiden. Elevtallet søges øget, idet det nuværende elevtal er i underkanten – både pædagogisk og økonomisk, og det er mit indtryk at skolen gør en stor og målrettet indsats for at gøre omgivelserne opmærksomme på kvaliteterne ved skolen – der er for mig ingen tvivl om, at denne positive tilgang til hele skolens virke vil få positiv effekt på sigt. Økonomien er i sagens natur sårbar grundet det lave elevtal, men skolen har ikke problemer med at overholde gældende regler, der har betydning for skolens tilskud. Skolens leder gav udtryk for optimisme og tro på fremtiden – ligesom det er den samme holdning, man møder hos skolens øvrige personale – en meget vigtig faktor i en skoles udvikling.

Det positive samarbejde med såvel forældre som bestyrelse blev omtalt som forbilledligt og Helle gav udtryk for et godt kollegialt samarbejde på skolen – alt sammen med det for øje at skabe en god skole, hvor tryghed og værdier er i højsædet.

Alt i alt må det konstateres, at Dronninglund Friskole er en skole med muligheder og visioner, og det er mit klare indtryk, at der i medarbejderstab og bestyrelse er et stort engagement, og at alle omkring skolen – også forældrene - gør et stort og målrettet arbejde for at udbrede kendskabet til skolen og synliggøre skolens motto: ”Et godt sted at være et godt sted at lære”.

Sammenfattende vurderes det, at skolen lever op til de krav der stilles i den gældende lovgivning.
Det skal ligeledes bemærkes positivt, at skolens hjemmeside rummer alle nødvendige oplysninger omkring skolens hverdag, særkende og øvrige forhold, ligesom bestyrelsens arbejde er godt beskrevet og tydeliggjort.

Dronninglund d. 16.12.2010
Jens Rasmussen
tilsynsførende

Tilsyn Dronninglund Friskole 2009

Undertegnede aflagde tilsyn på Dronninglund Friskole den 12. december 2009.
Tilsynsbesøget var aftalt med skoleleder Helle Gjerløv Møller og bestod i overværelse af undervisning i 2 lektioner og samtale med skoleleder samt de involverede lærere. Tilsynsbesøget strakte sig over en formiddag og vil blive fulgt op af endnu et tilsynsbesøg i foråret 2010.
Lærerne var ikke før besøget orienteret om undertegnedes deltagelse.
I forbindelse med tilsynsbesøget er skolens informationsmateriale, primært skolens hjemmeside: www.droninglundfriskole.dk , gennemset.

Skolen har i kraft af sin størrelse en struktur, der bygger på, at flere klassetrin undervises på samme tid og af samme lærere. I enkelte fag har det i indeværende skoleår været nødvendigt at samlæse 3 klassetrin. Denne praksis bør efter undertegnedes mening nøje overvejes både af undervisningsmæssige og pædagogiske årsager grundet den store aldersspredning, der på denne måde er uundgåelig. Det skal bemærkes, at skolen er meget opmærksom på denne problematik og arbejder bevidst og målrettet på, at det kun vil blive gentaget i absolut nødstilfælde.

Under tilsynsbesøget blev undervisningen i flg. fag overværet:
Engelsk 6./7. klassetrin. Lærer: TWN
Dansk 4./5. klassetrin. Lærer: AS

Engelsk 6./7. klasssetrin:
Der var på dagen kun 5 elever tilstede, grundet et stort frafald (sygdom/fravær). Eleverne var til stede ved timens begyndelse, og der var ro i klassen da undervisningen begyndte. Klassen havde i foregående time haft vikardækning p.g.a. lærers sygdom. Klassen skulle i efterfølgende time ligeledes have vikardækning, hvorfor undervisningen bar præg af en lidt diffus sammenhæng. Eleverne læste på skift op af tekster på engelsk, som de havde fået for i forrige lektion. Under oplæsningen blev eleverne vejledt m.h.t. udtale. Umiddelbart i forlængelse af oplæsningen skulle eleverne oversætte eller referere tekstens indhold. Også her blev de i forløbet vejledt m.h.t. ordstilling og korrekt forståelse. Alle elever deltog i undervisningen. Der herskede en god stemning i klassen, dog bar gennemførelsen af lektionen præg af, at fremmødet som tidligere omtalt var meget lille.
Efter oplæsning og oversættelse hørte eleverne en engelsk Christmas carrol og indholdet blev gennemgået – dog primært på dansk.
Eleverne var generelt opmærksomme under forløbet. De benyttede undervisningsmaterialer må vurderes som tidssvarende. I faget engelsk følger skolen UVM´s vejledninger omkring fagets mål og indhold, og det er mit indtryk at undervisningen lever op til de stillede, lovmæssige krav.
Indholdet af den overværede lektion var fælles for eleverne på de to forskellige klassetrin. Der blev gjort opmærksom på, at undervisningen generelt består af såvel fælles som differentierede opgaver.
Eleverne virkede trygge i klassesammenhængen og der var en god grad af tillid elever og lærer imellem.

Dansk 3./4. klassetrin:
Eleverne var til stede i klasselokalet ved times begyndelse og der herskede fra timens begyndelse en god stemning i klassen. Eleverne færdedes stille og roligt i lokalet.
Lektionen var 2. lektion af en dobbeltlektion. Indholdet var en blanding af fælles opgaver for alle elever og selvstændigt arbejde. Først blev skriftlige hjemmeopgaver gennemgået af underviseren og eleverne fulgte opmærksomt med i deres bøger. Alle elever blev spurgt og eleverne virkede velforberedte. Herefter kunne eleverne vælge mellem at arbejde videre med skriftlige opgaver eller frilæsning, samtidig med at alle elever på tomandshånd læste op for underviseren. Det blev bemærket at under oplæsningen som foregik ved lærerens bord var elevernes arbejdsstillinger ikke optimale, idet det stod op ved lærerbordet og ikke havde mulighed for at indtage fornuftige læsestillinger. De elever der havde valgt frilæsning kunne frit placere sig i lokalet, hvilket medførte en del uro sidst på timen. Generelt må det dog konstateres, at der herskede en god atmosfære i lokalet. Undervisningen vurderes. I faget dansk følger skolen UVM´s vejledninger omkring fagets mål og indhold, og det er min vurdering at undervisningen lever op til de stillede krav. Undervisningen i faget dansk består dels af fælles opgaver for begge klassetrin og differentierede opgaver tilpasset såvel den enkelte elev som de enkelte klassetrin.
Det benyttede undervisningsmateriale vurderes som tidssvarende. Eleverne virkede trygge og atmosfæren i lokalet var god. Ved lektionens afslutning var alle med til at rydde op forlod et ryddeligt lokale.

Samtale med skoleleder Helle Gjerløv Møller:
Imellem de to undervisningslektioner havde jeg mulighed for at drøfte skolens hverdag, særkende og visioner med skolens nyudnævnte leder. Helle Gjerløv Møller gjorde rede for de specielle forhold der gør sig gældende for en lille friskole. Det forholdsvis lille samlede elevtal medfører helt naturligt at tilrettelæggelsen af hverdagen og undervisningen er underlagt nogle helt specielle vilkår, som det er mit indtryk at skolen arbejder målrettet og visionært på at optimere. Skolen vægter det positive i, at netop den lave klassekvotient rummer muligheder for det enkelte barn muligheder som det kan være svært at optimere på skoler med en betydeligt højere klassekvotient.
Skolen er meget opmærksom på klassedannelsen i de enkelte fag og forsøger i videst mulige omfang at tage hensyn til så mange faktorer som muligt i planlægningen af de enkelte undervisningsmæssige sammenhænge.

Helle Gjerløv Møller fremlagde planer for skolens videre udvikling, der må vurderes positivt, ikke mindst set i lyset af at skolen netop har overtaget de til nu lejede bygninger. Der arbejdes med planer for såvel vedligehold som udvikling/udbygning. Overvejelser omkring etablering af egen børnehave blev fremlagt. Kan dette blive en realitet, vil ”fødekæden” til skolen få bedre vilkår end tilfældet er nu. Skolen har i perioder været præget af en del elevskift, men det vurderes, at skolen er inde i en positiv udvikling. Der blev ligeledes gjort rede for de tiltag der er gjort og fortsat vil blive gjort for at rette lokalområdets opmærksomhed mod skolen, som en mulighed for såvel elever som forældre. Det gode forældresamarbejde og forældrekredsens opbakning til skolen blev positivt omtalt.

Alt i alt må det konstateres at Dronninglund Friskole er en skole med muligheder og visioner og det er mit klare indtryk at der i medarbejderstab og bestyrelse er et stort engagement for at gøre et stort og målrettet arbejde for at udbrede kendskabet til skolen og synliggøre skolens motto: ”Et godt sted at være et godt sted at lære”.

Dronninglund d. 12.12.2009
Jens Rasmussen
tilsynsførende

Lindenovsvej 3
9330 Dronninglund

Tilsynserklæring vedrørende Dronninglund Friskole i skoleåret 2008-09

Undertegnede har ved besøg på Dronninglund Friskole i indeværende skoleår dannet mig et indtryk af undervisningen i flere klasser/timer, af atmosfæren på lærerværelset, af holdninger til skolen i samtaler med lærere og af det daglige arbejde i en samtale med skoleleder Henning Thomsen.

I forbindelse med uanmeldt besøg på skolen har jeg opnået et generelt indtryk af dagligdagen, som den har formet sig i hele miljøet omkring skolen.

Mit besøg på skolen d. 10. februar var ikke varskoet forinden, jeg kom på besøg.

Jeg har haft anledning til at tale med skoleleder Henning Thomsen samt den eller de lærere, der har undervist i besøgsklasserne ved tilsynsbesøget. Derudover har jeg haft anledning til at tale mere indgående med en enkelt lærer ved skolen.

Mit umiddelbare indtryk har været, at der er en god og positiv stemning på skolen, og at der hersker en generel tilfredshed og optimisme.

Snakken med lærerne har været en kort snak, hovedsagelig af faglig karakter om anvendte undervisningsmaterialer, undervisningsform og lærerens pædagogiske overvejelser vedrørende undervisningsformen, men også om skolens daglige drift i al almindelighed.

Desuden får jeg forud for bestyrelsesmøder tilsendt dagsorden for disse samt referater.

Tilsynsbesøg d. 10. februar

Klasse: 8. klasse
Fag: dansk

Der blev indsamlet bøger, etc. i forb. m. en nylig afsluttet projektuge. Læreren afrundede projektugen med nogle anerkendende og rosende ord til eleverne om en god og engageret deltagelse i projektet. Det blev bemærket, at logbøger var tilfredsstillende udfyldt.
Der var ro i klassen og en fin dialog mellem lærer og elever.

Klassen skulle i gang med et nyt emne ”folkeeventyr”, der blev introduceret, og bøger blev udleveret.

Der blev også udleveret et ark med en analysemodel. Eleverne virkede motiverede og interesserede. Herefter fulgte oplæsning på skift.

Klasse: 7. klasse

Læreren var i dialog med eleverne. Man talte om begrebet omkreds, etc., der skulle bruges til forskellige beregninger. Der blev bl.a. brug eksempler fra solsystemet.

Der var ro og eleverne viste interesse for undervisningen.

Klasse: 4.- 5. og 6. klasse
Fag: dansk

Der var en generel snak med eleverne omkring en nyligt afsluttet emneuge. Eleverne tilkendegav, hvad man havde lært. Bl.a. snakkede man om et besøg i lufthavnen. Eleverne viste interesse for samtalen, og alle var ivrige efter at give deres besyv med.

Der var en god stemning i klassen, og eleverne var flinke til at markere. Der blev brugt ord som ”sjov”, ”spændende” og ”fantastisk” om emneugen. Senere gik man i gang med dansk. Man arbejdede selvstændigt med arbejdsbøger, og endelig var der en gennemgang af tillægsord. Læreren guidede eleverne frem til at finde en definition på tillægsord. Herefter en snak om bøjning af tillægsord.

Klasse: 9. klasse
Fag: EDB-lokale med UU-vejleder

Fik en snak med UU-vejlederen, der var i gang med at introducere eleverne for FTU-skemaerne. Han roste faciliteterne omkring EDB-lokalet, der normalt fungerede upåklageligt. Den pågældende dag havde der dog været problemer med UNI-lock-in, og derfor var eleverne gået tilbage til klassen for at få dansk.

Sammenfattende er det mit indtryk, at undervisningen i fagene var kompetent og på et passende niveau i forhold til de enkelte klassetrin.

Med forholdsvis lave klassekvotienter er der særdeles gode muligheder for at leve op til kravet om at tilgodese den enkelte elevs behov gennem differentieret undervisning. Det var mit indtryk, at spredningen i elevernes forudsætninger stort set var som på andre skoler.

Sammenlæsning med flere årgange stiller store krav til lærerne m.h.t. til tilrettelæggelse af undervisningen, men det er også mit indtryk, at undervisningen levede op til dette.

Afsluttende vil jeg give udtryk for, at det ud fra tilsynsbesøget er mit indtryk, at Dronninglund Friskoles elever får en god og kompetent undervisning med fokus på at fremme den enkelte elevs trivsel og alsidige og personlige udvikling, og at der også i skolens daglige virke lægges vægt på at kunne fungere godt i kollektive sammenhænge.

Det er således min vurdering, at skolen gennem sin undervisning giver gode muligheder for at godt udbytte såvel fagligt som socialt, og at undervisningen er på niveau med folkeskolens undervisning.

Hou, den 14. marts 2009

Erik Mortensen

Til top

Tilsynserklæring vedrørende Dronninglund Friskole i skoleåret 2007-08

I forbindelse med uanmeldte besøg på skolen har jeg opnået et generelt indtryk af dagligdagen, som den har formet sig i hele miljøet omkring skolen.

Mit besøg på skolen torsdag d. 28 februar var ikke varskoet forinden, jeg kom på besøg.

Jeg har haft anledning til at tale med skoleleder Henning Thomsen samt den eller de lærere, der har undervist besøgsklasserne ved tilsynsbesøget. Derudover har jeg haft anledninger til at tale mere indgående med en enkelt lærer ved skolen.

Desuden får jeg forud for bestyrelsesmøder tilsendt dagsorden for disse samt referater.

Tilsynsbesøg d. 28. februar 2008

Lærer: Thomas Nielsen
Klasse: 4.-5. klasse
Fag: Engelsk

Alle elever (6 stk.) var optaget af at arbejde med skriftlige opgaver. Holdet var samlæst og bestod af elever fra både 4. og 5. klasse. Når eleverne var færdige med deres opgaver, fik de ekstra opgaver. Alle elever var aktive og koncentrerede om arbejdet.

Lærer: Thomas Nielsen
Klasse: 6. – 7. klasse
Fag: Dansk

Der var 18 elever til stede, der var i gang med at sortere og rydde op i deres personlige mapper og papirer. Eleverne have en slags ”klassens time”. Læreren delte tidligere arbejder ud til eleverne. Læreren styrede en samtale omkring forslag til udsmykning af klasseværelset. Eleverne markerede og kom med forskellige forslag. Selv om der var en livlig snak i en afslappet atmosfære, kunne læreren sagtens skaffe ro, når det var nødvendigt. Alle elever kom til orde.
I slutningen af timen gik elever og lærer på biblioteket for at skrive breve til en hollandsk klasse, som man korresponderer med.

Lærer: Anni Solgård
Klasse: 1.-2. klasse
Fag: Dansk

Eleverne rejste sig op, da læreren kom ind i klassen ved timens start. Eleverne fandt deres materialer og gik straks i gang med deres arbejde. De elever, som havde brug for hjælp, fik støtte og spørgsmål blev besvaret. Der var en behagelig arbejdsro i timen. På et tidspunkt kom eleverne op til katederet en og en for at få rettet opgaver og læse højt for læreren. Eleverne var veltilpasse og optaget af arbejdet med dansk, og læreren var engageret.

Lærer: Helle Gjerløv Jensen
Klasse: 8.-9. klasse
Fag: Engelsk

Der var 12 elever i klassen, hvor man var i gang med at se den amerikanske film ”Children of the Dust”. Eleverne var optaget af filmen og flere sad og tog stikordsnotater. Engang imellem blev filmen standset, så der var tid til at tage yderligere notater. Læreren forklarede både ord og sammenhænge, som ikke var umiddelbart forståelige, og elever svarede på spørgsmål om filmen, som læreren stillede.
Der var ro og koncentration om arbejdet.

Lærer: Jørgen Vinther
Klasse: 3.-4. klasse
Fag: Dansk

Undervisningen foregik i EDB-lokalet, hvor man var i gang med at lære programmet ”skolekom” at kende. Desuden trænede man 10-finger systemet. Eleverne var koncentreret om opgaverne

Lærer: Susanne Andersen
Klasse: Børnehaveklassen

Eleverne hørte historie på bånd, mens man var i gang med at spise madpakke. Der var ro og interesse omkring aktiviteterne. Børnene var glade og spændte på, at de skulle til at indøve et skuespil i den nærmeste fremtid.

Sammenfattende er det mit indtryk, at undervisningen i fagene var kompetent og på et passende niveau i forhold til de enkelte klassetrin.

Sammenlæsning med flere årgange stiller store krav til lærerne m.h.t. til tilrettelæggelse af undervisningen, men det er også mit indtryk, at undervisningen levede op til dette.

Hou, den 5. marts 2008

Erik Mortensen

Til top

Tilsynserklæring vedrørende Dronninglund Friskole i skoleåret 2006-07.

Undertegnede har ved besøg på Dronninglund Friskole i indeværende skoleår dannet mig et indtryk af undervisningen i flere klasser/timer, som jeg har overværet.

Desuden har jeg i forbindelse med besøg opnået et generelt indtryk af miljøet på skolen.

For at sikre mig, at jeg ville kunne overvære undervisningen i forskellige klasser, varskoede jeg besøg dagen forinden, jeg kom på besøg.

Jeg har ved et par anledninger haft mulighed for at tale med skoleleder Henning Thomsen samt den eller de lærere, der har undervist besøgsklasserne ved tilsynsbesøget. Derudover har jeg haft anledninger til at tale mere indgående med en enkelt lærer ved skolen.

Omfanget af tilsynsbesøg:

Onsdag d. 10. januar
Lærer: TWN
Klasse: 5.-6. klasse
Fag: dansk
Læreren styrede en gennemgang af dagens hjemmearbejde. Eleverne skulle besvare et ark med spørgsmål, der relaterede til 3 tekster, som eleverne havde haft for som lektie. Det overordnede emne var ”nærlæsning/skimming”. Eleverne var aktive, markerede flittigt, besvarede spørgsmål, og alle fulgte koncentreret med i gennemgangen.

Onsdag d. 10. januar
Lærer: SA
Klasse: 1.-2. klasse
Fag: Musik
Eleverne satte sig pr. automatik i rundkreds, da de kom til time efter frikvarteret. Fra timens begyndelse var der en god tone i klasseværelset. Læreren havde i forvejen forberedt undervisningen ved at have tilvejebragt diverse hjælpemidler og en båndoptager.
Læreren ledte børnene i forskellige sanglege, som alle eleverne var meget optaget af. Herefter blev eleverne trænet i forskellige øvelser og lege med rytmiske instrumenter.
Det var mit klare indtryk, at læreren var godt forberedt, at der var et godt læringsmiljø, og at der under hele forløbet var fuld kontrol over begivenhederne.

Onsdag d. 10. januar
Lærer: TWN
Klasse: 9. klasse
Fag: Engelsk
Timen startede med gennemgang af en engelsk sang. Undervisningen bestod af en dialog mellem lærer og elever på engelsk og dansk. Senere fik eleverne udleveret et ark, som relaterede til en tekst, der blev læst op. Spørgsmålene på arket skulle besvares enten i grupper eller individuelt. Hovedparten af eleverne satte sig automatisk i grupper. Det var mit indtryk, at eleverne var interesserede og alle deltog aktivt i undervisningen.

Onsdag d. 10. januar
Lærer: HGJ
Klasse: 7.-8. klasse
Fag: Dansk
Undervisningen formede sig som gruppearbejde omkring spørgsmål, der havde med starten af 2. verdenskrig at gøre. Læreren gik rundt og støttede grupperne i deres arbejde. Der blev vist engagement og interesse, og der blev stillet relevante spørgsmål.

Sammenfattende er det mit indtryk, at undervisningen i fagene var kompetent og på et passende niveau i forhold til de enkelte klassetrin.

Sammenlæsning med flere årgange stiller store krav til lærerne m.h.t. til tilrettelæggelse af undervisningen, men det er også mit indtryk, at undervisningen levede op til dette.

Afsluttende vil jeg give udtryk for, at det ud fra tilsynsbesøget er mit indtryk, at Dronninglund Friskoles elever får en god og kompetent undervisning med fokus på at fremme den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling, og at der også i skolens daglige virke lægges vægt på at kunne fungere godt i kollektive sammenhænge.

Hou, den 20. februar 2007

Erik Mortensen

Til top

Tilsynserklæring vedrørende Dronninglund Friskole i skoleåret 2006-07.

Undertegnede har ved flere besøg på Dronninglund Friskole i indeværende skoleår dannet mig et indtryk af undervisningen i de enkelte klasser/timer, som jeg har overværet.
Desuden har jeg i forbindelse med besøgene opnået et generelt indtryk af miljøet på skolen, såvel i elev- som i lærersammenhæng.
J eg er ved alle besøgene kommet uanmeldt, idet jeg den pågældende dag spontant og uden varsel har passet besøget ind i mit eget arbejdsskema.
Jeg har ved alle besøgene haft en kort snak med skoleleder Henning Thomsen samt den eller de lærere, der har undervist besøgsklasserne ved tilsynsbesøget.
Snakken med lærerne har været en kort snak, hovedsagelig af faglig karakter om anvendte undervisningsmaterialer, undervisningsform og lærerens pædagogiske overvejelser vedrørende undervisningsformen.

Undertegnede afleverede samme dag praktiksedler til 9.kl/KNH og fik ved den lejlighed en snak med KNH om vejledningsopgaver, bl.a. om FTU skema og tilhørende uddannelsesplan, der skal vedlægges ansøgningsskemaet til den valgte ungdomsuddannelsell O.klasse.

Omfanget af de gennemførte tilsynsbesøg:

Fredag den 9. december 2005.

Lærer: KNH
Klasse: 8..klasse
Fag: Tysk.
Klassen arbejdede skriftligt.
Individuelt arbejde med opgaveløsning. KNH havde mundtlige samtaler med enkeltlever
Eleverne virkede hver for sig koncentrerede om det arbejde, de var i gang med.

Lærer KNH
Klasse: 9.klasse
Fag: Engelsk
KNH lod hver elev fortælle på engelsk om deres erhvervspraktikønsker samt holdninger vedrørende engelskbogens tekst om "Telephone Love".
Klassen havde en god snak, og hver elev fik god lejlighed til at ytre sig.

Mandag den 9. januar 2006.

Klasse: 4.-5. klasse (samlæsning)
Fag:        Dansk
Lærere:   AS/SA
Emne:     Eventyr
Form:      Gruppearbejde
Lærebog "Dansk i midten"
Forlag:    Alinea

Eleverne arbejdede i blandede grupper med god koncentration om opgaverne. Gjorde ofte brug af de to lærere ved forskellige forespørgsler.
Godt arbejdsklima i klassen.

Fik ved samme lejlighed udleveret og kommenteret: Aktivitetsplan for 8. klasse
Aktivitetsplan for 9. klasse.

Havde ved samme besøg en snak på skolens lærerværelse med skolens leder og lærere om projektuger, fag m.v.

Tirsdag den 17. januar2006.

Klasse:     Klasse med 5 elever
Fag:         Matematik
Lærer:      SA
Lærebog: Sigma

Der blev gennemført klasseundevisning + selvstændigt arbejde .
Klassen arbejdede godt. Den enkelte elev koncentreret. SA gik rundt og hjalp den enkelte. Det faglige niveau forekom godt.

Klasse:6. klasse( 4 elever)
Fag: Dansk
Lærer: KNH
Form: Klassen arbejdede individuelt. Er i gang med romanlæsning.

Klassen havde netop færdiglæst "Hønsepigen" af Bent Haller, og der blev praktiseret klasseundervisning med en snak om bogens handling.
Klassen arbejdede godt.

Undertegnede indgik i en snak med KNH og eleverne om U-Plan 6 og blev præsenteret for en af elevernes samtaleark.
Fik også forelagt klassens nærmeste planer

Fredag den 3. marts 2006.

Klasse: 2.-3. klasse
Fag: Engelsk
Lærer: TWN
Lærebog: Let's do it - My very First og Step 1-2. Forlaget Delta

Klasseundervisning, hvor TWN ud fra bogen lærte eleverne nye ord, hvor eleverne Øvede den rigtige udtale og snakkede om ordene betydning, Eleverne deltog aktivt og engageret. Arbejdede derefter skriftligt med at skrive små sætninger med de lærte ord.

Torsdag den l. december 2005 var undertegnede i 9. klasse for at lave oplæg om erhvervspraktik og gennemgik praktikskema og forløbet omkring praktikforberedelsen og gennemførelsen.

9. klasse var i erhvervspraktik i uge 4. Efter praktikken havde jeg en snak med KNH om praktikopholdene, som var forløbet godt.
Næste skoleårs erhvervs praktik er fastlagt til uge 4 2006.

Ved de fleste af mine besøg har jeg haft en snak med skoleleder Henning Thomsen om skolens generelle målsætning samt brug af undervisningsplaner i skolens fagrække.

Det er min opfattelse, at DF i langt de fleste af fagene anvender Undervisningsministeriets vejledende planer.

Sammenfattende er det mit indtryk, at undervisningen i fagene foregår kompetent og på et passende niveau i forhold til de enkelte klassetrin.

Med forholdsvis lave klassekvotienter er der gode muligheder for at leve op til kravet om at tilgodese den enkelte elevs behov gennem differentieret undervisning - og spredningen i elevernes forudsætninger er uden tvivl som på andre skoler.

Samlæsning med flere årgange stiller store krav til lærerne m.h.t. til tilrettelæggelse af undervisningen, men det er også mit indtryk, at undervisningen lever op til dette.

At opnå et optimalt udbytte for den enkelte elev fremmes ved, at der i nogle timer er iværksat tolærerundervisning eller etableret speciel støtte til elever med behov herfor.

Det anvendte undervisningsmateriale lever efter min vurdering op til de krav, der med rimelighed kan stilles til en skole i dag.

Ved flere af mine besøg har jeg haft samtaler med skoleleder Henning Thomsen, som fortæller, at Dronninglund Friskole implementerer ændringer i Skoleloven i den takt, som de er angivet i loven.

Afsluttende vil jeg give udtryk for, at det ud fra tilsynsbesøgene er mit indtryk, at Dronninglund Friskoles elever får en god og kompetent undervisning med fokus på at fremme den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling og at der også i skolens daglige virke lægges vægt på at kunne fungere godt i kollektive sammenhænge.

Det er således min vurdering, at skolen gennem sin undervisning giver gode muligheder for et godt udbytte, såvel faglig som socialt - og at undervisningen er på niveau med folkeskolens undervisning.

4. marts 2006.

Bendt Danielsen

Til top

Skolevejledning

Dronninglund Friskole har indgået en aftale UU Vendsyssel Øst Vest om, at der er tilknyttet en vejleder derfra.

Uddannelsesvejleder for Dronninglund Friskole er

Bendt Danielsen

Tlf. 99472707

Bendt Danielsen kommer jævnligt på Dronninglund Friskole og medvirker hovedsageligt som vejleder for 6. - 10. årgang i samarbejde med Kirsten Nissen Hansen, som er koordinator for vejledningsaktiviteterne.

Det er især i forbindelse med arbejdet med Uddannelsesbogen og overvejelser om uddannelse og erhverv, at eleverne kan få råd og vejledning hos UU vejlederen.

UU vejlederen er også med til at tilrettelægge 8. og 9. klasseelevernes deltagelse i præsentationsdage på ungdomsuddannelserne.

Disse besøg gennemføres mandag og tirsdag i uge 4 2008.

UU vejlederen medvirker også, når eleverne skal i erhvervspraktik i uge 3 2008, ligesom der er mulighed for at få en snak ved skole-hjemsamtalen i 9. og 10. årgang, når eleverne skal aflevere ansøgningsskema (FTU skema ) til ungdomsuddannelse eller 10.klasse.

Mandag den 7. januar 2008 inviteres elever og forældre i 9. og 10. årgan til at deltage i den årlige uddannelsesaften på Dronninglund skole, hvor studievejledere fra alle ungdomsuddannelser vil være til stede.

Invitation til denne aften vil blive uddelt i midten af december 2007.

Ved spørgsmål om valg af fag, uddannelse og erhverv er man også velkommen til at henvende sig til klasselæreren.

m.v.h.

Bendt

Til top

Undervisningsmiljøet på skolen

Skolens sikkerhedsorganisation arrangerede mandag d. 5/9 2005 en temadag for skolens elever om undervisningsmiljøet på skolen. Efter en fælles introduktion til dagen gik eleverne til deres klasser og diskuterede fire spørgsmål (se nedenstående) først i grupper og dernæst samlet med klasselæreren som ordstyrer. Det mundede ud i skriftlige besvarelser, som blev præsenteret for resten af skolen ved to klasserepræsentanter fra hver klasse. De skriftlige besvarelser har undervisningsmiljøudvalget siden hen samlet og redigeret, som de står herunder. Skolens elever er blevet præsenteret for det endelige resultat, som de i fællesskab har vedtaget og nu har hængende i deres klasser. Det færdige produkt er fremkommet på demokratisk vis, og eleverne har på denne måde været med til at bestemme, hvordan det skal være på vores skole, for at vi alle kan have de bedste rammer for en god undervisning.

I september 2007 tilføjede eleverne en række punkter (sort skrift) efter klassevis at have gennemgået undervisningsmiljøet på vores skole.

1. Hvordan være klar til at modtage undervisningen når timen begynder?

Ved skoledagens begyndelse:

Man møder frisk og udhvilet op på skolen
Man har spist morgenmad og har medbragt madpakke
Penalhuset skal indeholde det, der er aftalt
Man stiller sit bord ordentligt
Man har lavet sine lektier til alle timerne
Man skal have vasket sig om morgenen hjemmefra
Man møder i rent tøj
Man har børstet tænder

Ved den enkelte times begyndelse:

Man har været på toilettet, inden timen begynder
Hvis der er problemer i klassen, går man til klasselæreren
Man går til klasserne, når det ringer
Man slår op på siden, man er kommet til
Man stiller sig bag stolen
Man retter opmærksomheden mod læreren
Man forholder sig roligt
I sommerperioden kan læreren give tilladelse til, at der må stå en flaske vand på bordet
Man sørger for, at der er orden på ens eget bord hele dagen

2. Hvordan deltage aktivt i undervisningen?

Man følger med
Man prøver at være positiv
Man deltager mundtligt i undervisningen
Man kommer med sin mening
Man gør, hvad man bliver bedt om
Man har lavet lektier
Hvis man ikke har lavet lektier, så følger man med så godt som muligt
Man snakker ikke i munden på hinanden
Man rækker fingeren op, hvis man vil sige noget
Man er frisk og udhvilet
Man bruger ikke grimme ord
Man tænker, før man taler
Man gør sit arbejde, så godt man kan
Man følger med i, hvad læreren siger
Man drikker ikke vand, saft, sodavand, mælk eller kakao i timerne uden tilladelse
Man sidder stille
Man vipper ikke på stolen

3. Hvordan være tryg i undervisningen?

Man skal så vidt muligt undgå ydmygelser
Man må ikke grine, når andres svage sider bliver udstillet/synliggjort
Man skal være hjælpsom og gode ved hinanden
Man må ikke holde nogen udenfor
Man må ikke mobbe
Man skal have lavet sine lektier
Man skal sige til læreren, hvis der er sket noget alvorligt
Man må ikke kaste ting efter hinanden
Man må ikke sige noget grimt til andre
Læreren må ikke true eleverne
Klassekammeraterne er gode venner
Man skal lære for livet og ikke for skolen
Ingen må true andre hverken elever eller lærere
Det skal tilstræbes, at alle har en god sidekammerat i klassen
Man må ikke tage andres ting uden tilladelse
Man må ikke ødelægge andres ting

4. Hvad kan lærerne gøre for at skabe et godt undervisningsmiljø?

Tempoet skal tilgodese den enkelte elev
Læreren skal være seriøs
Læreren må godt være sjov engang imellem (ikke altid være alvorlig)
Læreren skal være flink, glad og rar
Læreren må ikke være sur og råbe
Læreren skal være glad for eleverne
Læreren skal være udhvilet
Læreren skal forklare tingene ordentligt og skal være tålmodig
Lærerne skal have omsorg for eleverne
Læreren skal være glad og afslappet
Læreren skal hjælpe eleverne
Man skal ofte have en time hvor elever og lærere diskuterer, hvordan det går i klassen
Læreren skal sørge for, at alle elever gør deres bedste
Læreren skal lade eleverne lave deres arbejde selvstændigt
Læreren skal hjælpe dem, der har svært ved tingene
Alle skal have lov til at svare på spørgsmålene, der bliver stillet
Læreren skal lytte til eleverne
Læreren skal ikke overvurdere eleverne
Lærerne skal give lektier for, før timen er færdig
Læreren må ikke udøve vold
Læreren må ikke bruge øgenavne overfor eleverne
Læreren skal ikke tage negative ting med ind i klasse, som vedkommende har oplevet i andre klasser tidligere på dagen
Læreren skal pas på ikke at snakke for hurtigt, så man ikke kan følge med

5. Frikvarter

Har klassen indeordning, skal klassens elever forholde sig nogenlunde roligt indenfor
Man skal være udenfor, hvis ikke man har tilladelse til at være inde
Der må kun være 1 elev på et toilet af gangen
Man må ikke forlade skolens område uden tilladelse
Duksene skal udføre deres pligter

Redigeret d. 12.01.09

Dronninglund Friskole havde d. 1. og 2. februar trivselsdage med besøg af ”Børn Vilkår” som holdt oplæg med fokus på mobning.

Derefter brugte klasserne tid på at tale om forskelligt vedr. dette emne.

Generelt har vi snakket om, at forebyggelse af mobning er vigtigt.

Elevernes besvarelse af spørgsmål vedr. mobning og trivsel:

Hvordan er man god/venlig mod andre?

Ved at bidrage til at alle får en god dag i klassen

- ved at smile, tale til hinanden

- ved at tale pænt til hinanden

- ved at være sød og sjov

- ved ikke at mobbe eller drille andre, fordi det er en dårlig ting

- ved ikke at tale ondt om andre

- ved ikke at slå andre

- ved at hjælpe hinanden

- ved at være søde ved hinanden

- ved at være opmærksom på at inddrage andre i samtalen

- ved at sikre sig at alle føler sig set og hørt

- ved at være venlige mod hinanden og have en venlig omgangstone

Klasserne kunne have et slogan stående synligt i klasselokalet: ”Smil til verden og den vil smile til dig.”

Det er vigtigt, at klassen får rammer og muligheder for at lære hinanden at kende fx på en fælles tur som (fx turen til Sæby for 6.-9. kl.)

At kende hinanden er nødvendigt for at kunne føle noget for hinanden.

En forudsætning for at trives med hinanden i klassen og forebygge mobning er, at man kender hinanden.

De ældste elevers frikvartersaktivitet er samtalen. Her kræves andet af den enkelte elev for at deltage end en leg i skolegården i de yngste klasse.

Hvordan skal jeg være mod andre?

”Den gyldne regel” i Matthæusevangeliet kapitel 7 vers 12 hvor Jesus siger:

”Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.”

- være god ved andre

- Ved at hjælpe andre

- tale pænt til dem

- være sød ved andre

- være venlig ved andre

- sige andre er søde

- sige andre er rare mennesker

Hvorfor må man ikke mobbe?

Fordi mennesker bliver sårede og bange.

- Fordi man gør andre kede af det

- Fordi det er dumt og fejt

- Fordi det er åndsvagt

- Fordi så gider andre ikke at være sammen med en

- Fordi man gør andre bange

- Fordi det ikke er sødt gjort

- Fordi det ikke er sjovt

- Fordi man får det psykisk dårligt

- Mobning giver ar på sjælen.

- Mobning giver ondt i maven

- Fordi andre begynder at græde

- Fordi man skal være søde ved hinanden

- Man får det ikke godt, når man mobber

- Mobning er ødelæggende.

- Mobning ødelægger fællesskabet i en klasse. Klassekammeraterne har svært ved at være objektive i forhold til mobning i klassen. Man føler, man må vælge side for mobberen eller offeret.

Til top

Lønpolitik.

1. Indledning

Sigtet med Dronninglund Friskoles lønpolitik er at fastlægge bestemmende værdier og mål for løndannelsen.

Lønpolitikken skal i det daglige virke som et værktøj for både leder og medarbejdere til brug for forhandlinger om Ny Løn.

Det er formålet med Dronninglund Friskoles lønpolitik, at den skal være med til at understøtte skolens mål.

Gennem udviklende arbejdsbetingelser, et godt samarbejde samt velkvalificerede og veluddannede personale, skal lønpolitikken således være med til at sikre den bedst mulige skolegang for skolens elever.

2. Lønpolitikken

Løndannelsen skal i praksis understøtte skolens ønske om en højt kvalificeret arbejdsplads, hvor kvalifikationer, udvikling, fleksibilitet og arbejdsmæssigt engagement bliver påskønnet.
Det er Dronninglund Friskoles målsætning at skabe åbenhed og gennemskuelighed i løndannelsen på skolen.
Løndannelsen er et anliggende mellem ledelsen, medarbejderne og den forhandlingsberettigede organisation.
Dronninglund Friskoles bestyrelse kan træffe beslutning om særlige lønpolitiske indsatsområder som led i budgetlægningen og fastlæggelsen af de overordnede mål for skolens virke og udvikling.

2.1. Lønpolitikkens struktur

Lønpolitikken drøftes en gang om året i forbindelse med lokalaftaleforhandlinger.

Formålet hermed er:

At sikre at der i løndannelsen tages højde for de af bestyrelsen fastlagte mål og prioriteringer.
at sikre at der tages højde for de problemstillinger leder og medarbejdere oplever i hverdagen
at ingen medarbejder er i tvivl om, hvilke krav og målsætninger, der er gældende, samt hvorvidt der er knyttet lønmæssige konsekvenser dertil

2.2 Lønelementernes anvendelse

Lønpolitikken er det overordnede grundlag for lønfastsættelsen

Når lønpolitikken føres ud i livet, lægges der vægt på at følgende holdninger iagtages ved udlodning af lønelementer:

Motivation

Engagerede, motiverede og velkvalificerede medarbejdere er den vigtigste ressource på skolen. Lønnen er en af flere vigtige faktorer, som kan bruges til at øge de ansattes engagement og motivation.

Synlighed

Det er væsentligt, at der er åbenhed og synlighed omkring løndannelsen, og at lønfastsættelsen sker på objektivt grundlag.

Ligeløn

Udgangspunktet for en god lønpolitik er på samme tid både at lige og ligeværdigt arbejde honoreres ens.

2.3. Definition af lønandele

I løndannelsen er der følgende elementer:

Grundlønnen er centralt aftalt mellem finansministeriet og de faglige organisationer.

Funktionsløn tager udgangspunkt i jobbet. Funktionslønnen skal dække de funktioner samt ansvarsområder, der ligger på stillingen ud over de funktioner, der forudsættes i grundlønnen. Det aftales ledelse og den forhandlingsberettigede organisation imellem, hvad der udløser funktionsløn.

Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og evt. funktionsløn, og tager udgangspunkt i objektive kriterier som f. eks. den enkelte medarbejders uddannelse og erfaring. Det aftales ledelse og den forhandlingsberettigede organisation imellem, hvad der udløser kvalifikationsløn.

Anvendelse af ovennævnte løndele sker som hovedregel fremadrettet, og ydes i form af enten varige eller midlertidige lønforbedringer. Tillæg er pensionsgivende. I særlige tilfælde kan der tildeles engangsbeløb.

Resultatløn baseres på opfyldelse af bestemte målelige eller konstaterbare resultater af enten kvantitativ eller kvalitativ karakter. Resultatløn udmøntes som hovedregel som midlertidige tillæg eller engangsbeløb.

3.Økonomi

Løndannelsen udmøntes indenfor de af bestyrelsen fastlagte budgetter.

4.Kompetencer

Skoleleder har kompetencen til at forhandle ud fra de af bestyrelsen fastsatte kriterier.

5. Procedurer

Tidsfrister

Der forhandles en gang om året. Fremsætter ingen af parterne krav om forhandling, tages der ikke initiativ til afholdelse af en forhandling.

Forslag, der ønskes drøftet, skal fremsættes skriftligt over for modparten, og der forhandles senest 6 uger efter modtagelsen af en forhandlingsbegæring.

Åbenhed og prioritering af Lønmidler

I forbindelse med selve forhandlingssituationen er det vigtigt, at der er åbenhed og synlighed omkring den samlede lønsum, som er udgangspunkt for den forhandlingssum, der er til rådighed. Det er skolelederens ansvar, at tilvejebringe og orientere om den samlede lønsum.

6. Ikrafttræden

Lønpolitikken træder i kraft ved bestyrelsens godkendelse.

Bent Christensen Henning Thomsen
Formand Skoleleder

Til top

SFO - mål og indholdsbestemmelse

Hvad er SFO

Ø SFO er en skole-fritids-ordning. Fritid på skolen. Her tilbringer barnet nogle af sine frie timer
udenfor undervisningen.

Ø SFO er socialt samvær i en tryg og hjemlig atmosfære.
Tid til leg på barnets præmisser.
Trygt, fordi der er en voksen tilgængelig.

Tilbud til 0.-3.kl. (over 3.kl. efter aftale)

Faciliteter

Stilleområde – med stille aktiviteter. Her er der altid ro.
Aktivitetsområde – med spil, hobby, spisekrog m.m.
Puderum – her kan børnene udfolde sig både med stemme, arme og ben.
Skolens faciliteter både ude og inde står til disposition.

Aktiviteter

SFO er fritid. Derfor kommer leg og spontan kreativitet altid i første række.

Aktiviteter er ikke fastlagt i et skema, men når der er behov for det, sættes en aktivitet i gang. Det er vigtigt, at voksenbestemte aktiviteter ikke bremser børnenes kreativitet.

SFO-møder, hvor der laves aftaler om daglige rutiner og om fælles aktiviteter, hvor alle skal deltage. Det er også på SFO-mødet, at evt. større konflikter mellem børnene løses.

Forældresamarbejde

Vi vil gerne have en god kontakt til alle forældre der har børn i SFO´en. Vi vil gerne opleves som åbne og imødekommende overfor børn, forældre og andre der kommer i SFO´en.SFO-lederen deltager i forældremøderne i 0.-3. kl.
SFO-lederen har mulighed for at deltage i skole-hjem-samtaler

OBS

SFO kan også benyttes af elever fra Folkeskolen

Åbningstider

Hver dag efter undervisningstiden. Morgenpasning og sen eftermiddagspasning tilpasses den enkeltes behov.

Priser

Eftermiddag indtil kl. 15.00:        kr. 550
Eftermiddag til efter kl. 15.00:    kr. 675
Morgenpasning:                           kr. 300

Leder
Grete Lyhne Sørensen Telefon SFO: 98 84 49 99

Faste ugentlige aktiviteter

Tirsdage: Vi laver mad/bager
Onsdage: Kreativt værksted
Fredage: Idræ

Begivenheder i de forskellige måneder

August: Tur til Asaa strand.

Januar:

Til top

Tøjkodeks

Skal – må – bør – Dronninglund Friskole blande sig i, hvilket tøj eleverne har på, når de er i skole? Hvilke begrundelser kan der være for at gøre det?

Næsten uanset, hvordan vi klæder os, signalerer vi et valg. Der kan f. eks. være tale om valg på baggrund af økonomi eller livsstil, et ønske om at opbygge eller understrege en personlighed eller om at signalere tilhørsforhold til en gruppe. Ofte er valget begrundet i en holdning – til sig selv og/eller sine omgivelser. Men valget påvirker ikke kun én selv, men også ens omgivelser; positivt – og negativt, ligesom det kan have en – positiv eller negativ - virkning i den situation, man befinder sig i.

I vores samfund og tid er frihed blevet et nøglebegreb. Men på trods af ordets positive betydning, bliver frihed ofte tolket som om, alt er lige godt, og at ingen skal bestemme, hvad der er godt for mig. At den enkeltes valg kan få negative konsekvenser for andre, bliver ofte fortiet eller fortrængt.

Når man sender sine børn på Dronninglund Friskole, har man valgt en ”anderledes” skole – en skole med holdninger, som i nogen grad går på tværs af tidens holdninger. Og vi mener bl.a., at det er vigtigt, at vi som voksne, forældre og lærere, tør og vil sætte rammer for børnene, så vi beskytter og vejleder dem i den grad, det er muligt. Samtidig bemærker vi, at man efterhånden også i andre sammenhænge ser behovet for at sætte rammer, når det gælder børns og unges tøjstil.

Noget tøj sender meget tydelige signaler om vold, livsforagt, død og ødelæggelse, med brug af tryk eller er på anden måde i direkte modstand til kristendommen. Noget tilhører kulturer, som forbindes med stoffer og kriminalitet, mens andet er udfordrende eller skaber afstand.

Ind imellem er der måske tale om, at hverken børn eller forældre er opmærksomme på de signaler, som valg af tøj og stil signalerer.

Vi vil derfor henstille til, at forældre og elever viser imødekommenhed i forhold til, at eleverne, når de er i skole (i undervisningslokalerne og til morgensang), undgår:

1. tøj og genstande med tryk, der signalerer vold, livsforagt, død, ødelæggelse og direkte satanisme.

2. tøjstil, som er seksuelt provokerende

3. huer, kasketter, hætter og lign.

I en del tilfælde har vi oplevet, at elever bruger huer, kasketter og hætter til at lukke sig ude fra andre og signalere afstand til lærere og undervisning

Til top

SORG-KRISEBEREDSKAB
på
Dronninglund Friskole

NÅR EN ELEV DØR

Lige efter dødsfaldet

Skolelederen underretter klasselæreren.

Det øvrige personale – lærere, SFO, tandlæge, psykolog og sundhedsplejersken underrettes hurtigst muligt af lederen. Skolelederen vil desuden underrette det personale som ikke er til stede på skolen.

Elevens klasse underrettes af klasselæreren/teamet, som ”beholder” klassen resten af skoledagen. Desuden sørger klasselæreren/teamet for:

at ingen elever sendes hjem før forældrene er underrettet om det skete (eleverne får brev med hjem – se senere). Forældrene gøres endvidere opmærksom på, at ingen elever bør være alene hjemme, når de kommer hjem fra skolen.

at elever, som ikke er tilstede, underrettes om det skete.

Under samtalen/samværet med eleverne er det vigtigt at huske på:

at der tales åbent og konkret om det, der er sket.

at der skabes mulighed for, at eleverne kan tale om det, de tænker og føler under fortrolighed.

Skolens øvrige klasser underrettes af ”deres” lærere eller af skolens ledelse.

Klassens lærere vurderer derefter selv, hvad der er mest hensigtsmæssigt resten af skoledagen. Tiden må have lov til at stå stille i sådan en situation. Væsentligt er dog, at eleverne er på skolen, indtil skoledagen er forbi. Lærerne bør være opmærksomme på elever, som reagere særlig voldsomt på det skete, og eventuelt underrette hjemmet, inden eleven sendes hjem.

Flaget hejses på halv stang, når samtlige klasser er underrettet. Det er ledelsens opgave at drage omsorg for, at dette bliver gjort.

Der skrives et brev til klassekammeraternes hjem. Ledelsen drager omsorg for dette – i samarbejde med teamet.

Forslag til tekst:

Klassen har i dag modtaget den sørgelige/tragiske besked, at _______________ er død. Dette er naturligvis noget, som vi alle, og især klassens elever, berøres dybt af. I klassen har vi givet tid og rum til at tale om dødsfaldet, og det vil vi også gøre i den nærmeste fremtid. I morgen vil der være en mindehøjtidelighed i forbindelse med morgensamlingen. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler åbent om det indtrufne. Hvis der bliver brug for yderligere oplysninger eller hjælp, er I velkomne til at kontakte os,

Dronninglund Friskole, den__________________________

Klasselærer Skoleleder

Der skrives en meddelelse til samtlige elever på skolen om dødsfaldet. Dette er ledelsens opgave.

Mindehøjtideligheden for skolens elever og ansatte bør afholdes helst dagen efter meddelelsen om dødsfaldet. Hvis det er muligt, inddrages eleverne fra den pågældende klasse i planlægningen af mindehøjtideligheden, f.eks. med ideer til salmer/sange, musik, udsmykning og forskellige indlæg. Klasselæreren eller teamet drager omsorg for, at de pårørende inviteres til mindehøjtideligheden.

HER SKAL INDS. KONDOLENCEBREV! (KLASSELÆRERENS BREV TIL DE PÅ- RØRENDE)

OM BEGRAVELSEN

Klasselæreren/teamet spørger de pårørende, om de ønsker at lade elevens klassekammerater deltage i begravelsen.

Hvis de pårørende er indforstået hermed, sker følgende:

Når dagen for begravelsen er fastsat, får elevens klasse en kortfattet mundtlig meddelelse om deltagelse i begravelsen.

Fra 0 – 7. klasse får eleverne desuden en skriftlig meddelelse med hjem om deltagelsen i begravelsen, da disse elever nok bør følges med en voksen.

Det vil være godt, at så mange af eleverne som muligt kan være med til begravelsen, da det kan være af stor betydning for bearbejdningen af sorgen i den nærmeste tid. Dog er det væsentligt, at frivilligheden råder. Der må ikke øves noget pres.

Forslag til tekst (0. – 7. klasse):

Der er bestemt, at ____________________ s begravelse finder sted _____________ den __________. I forståelse med _________________s forældre vil klassen kunne deltage i begravelsen.
Deltagelsen er naturligvis frivillig, men det vil være godt, hvis så mange som muligt deltage.
Dette kan være af stor betydning for bearbejdningen af sorgen i den kommende tid. Skolens ledelse, klasselæreren og faglærerne vil deltage, men det er vigtigt, at børnene også har en anden voksen med sig.

Dronninglund Friskole den _________________

Klasselærer Skoleleder

Klasselæreren/teamet taler på forhånd med klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen – dette er vigtigt, hvad enten børnene skal deltage i begravelsen eller ej.

Klasselæreren skal være opmærksom på at elever kunne have brug for at skrive en sidste hilsen.

Klasselæreren/teamet sørger for at sende blomster til begravelsen fra klassen, og ledelsen sender blomster fra skolen.

På begravelsesdagen hejses flaget på halv stang. (Efter begravelsen skal flager på hel). Ledelsen drager omsorg for dette.

TIDEN EFTER BEGRAVELSEN.

Klasselæreren sørger for at der skrives et mindeord i ”Gnisten”

Det kan have stor betydning for klassen, at den afdøde elevs stol og bord bliver stående i klasseværelset et stykke tid – sæt eventuelt lys og blomster på bordet. Der kan også være andre konkrete ting, der minder om vedkommende, som det kan tages vare på.

Det er en god idé at lade klassens elever skrive til afdødes hjem.

Klassen kan besøge gravstedet (måske ved bestemte lejligheder).

Samtaler i klasse i tiden efter begravelsen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. Vær i den sammenhæng opmærksom på børnenes signaler, der fortæller hvornår de er klar til at tale om det skete.

Elevernes sorgreaktioner er forskellige:

Nogle ”bearbejder” hurtigt sorgen efter dødsfaldet. Andre vil først få mærkbare reaktioner nogen tid efter.

Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med ”magisk” tænkning”: Døde hun, fordi jeg gjorde noget grimt ved ham?

Sorgens fire stadier:

Chokfasen: Varer fra det øjeblik til nogle døgn.
Reaktionsfasen: Kan vare i flere uger.
Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år.
Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinder.

På biblioteket findes materialer fra Kræftens Bekæmpelse, og desuden findes der både skønlitteratur og faglitteratur, som vil være anvendelig e denne situation.

Skolesundhedsplejersken, skolepsykologen og præsten kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet.

Det er vigtigt, at klasselæreren får meget støtte og hjælp af kollegerne i hele forløbet.

Ledelsen tager initiativ ti, at teamet efter en kortere periode efter begravelsen samles og taler om, hvordan det går i klassen.

I tilfælde af trafikuheld er det væsentligt, at politiet orienterer om det skete for at udrydde eventuelle forestillinger.

I tilfælde, hvor lærere er til stede ved trafikulykker, skal ledelsen sørge for, at der efterfølgende tilbydes psykologhjælp.

NÅR EN ELEV MISTER EN AF SINE NÆRMESTE
(mor, far, eller søskende)

Lige efter dødsfaldet

Den, der hører eller modtager besked om dødsfaldet, underretter skolens ledelse.

Skolens ledelse underretter klasselæreren.

Alle skolens ansatte informeres.

Den berørte klasse orienteres af klasselæreren/teamet. Der skal i klassen gives tid og rum til at tale om det skete. Fortæl – om muligt – hvad der er sket. Forbered kammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke, når han/hun kommer i skole igen. Tal om vigtigheden af at tale med kammeraten om det skete – det gør ikke kammeraten mere ked af det – det værste er jo skat, og han/hun kan ikke blive mere ked af det!

Men naturligvis skal det foregå under hensyntagen til kammeratens grænser og behov. ( Se endvidere ”Når forældre dør” fra Kræftens Bekæmpelse)

Klasselæreren/teamet aftaler med klassen, om der skal sendes blomster, breve eller andre hilsner til den berørte elev.

Ledelsen drager omsorg for – samarbejde med teamet – at der forfattes et brev til den berørte klasses forældre.

Forslag til tekst:

Klassen har i dag modtaget den tragiske/sørgelige besked,

at .......………………….s …......…………. er død.

Dette er noget, som vi alle – og også klassens elever berøres dybt af. I klassen har vi givet tid og rum til at tale om dødsfaldet, og det vil vi også gøre i den nærmeste fremtid. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også hjemme taler åbent om det indtrufne. Hvis der bliver brug for yderligere oplysninger eller hjælp, er I velkomne til at kontakte os.

Dronninglund Friskole, den _____________________

Klasselærer Skoleleder

OM BEGRAVELSEN

klasselæreren/teamet spørger den berørte elevs hjem, om det er i orden at nogle fra klassen deltager i begravelsen.

Hvis de pårørende er indforstået hermed, aftaler klasselæreren med klassen og forældrene, hvem der deltager og hvordan. Især i de mindre klasser er det vigtigt, at eleverne deltager med ”sin egen” ledsagende voksen. det er væsentligt, at frivilligheden råder. Der må ikke øves noget pres. Ligeledes aftaler klasselæreren med klassen og forældrene, om der skal sendes blomster til begravelsen fra klassen, elever og forældre.

Skolens ledelse sender blomster til begravelsen på Dronninglund Friskoles vegne.

Tiden efter begravelsen

Klasselæreren/teamet skal være opmærksom på:

at der efter behov tales med barnet om, hvordan det går. Der kan evt. henvises til andre, f.eks. sundhedsplejersken som også kan rådgive om sorggrupper m.m.

samtaler og situationer i klassen, hvor barnet kan føle sig berørt

at tænke på mærkedage for barnet

at der kan være behov for at tale konkret om dødsfaldet og savnet i lang tid – også for at gøre de andre elever bevidste om, hvor lang tid sorg tager.

at tilbyde at gå med på kirkegården, evt. sammen med klassen.

at have jævnlig kontakt med hjemmet, også for at sikre, at barnet og familien får oplysninger om muligheder for hjælp fra rådgivningsgrupper, sorggrupper eller andet.

om emner som ”At miste”, ”Døden” eller lignende skal tages op i klassen

Elevernes forskellige sorgreaktioner:

Nogle bearbejder hurtigt sorgen, efter at dødsfaldet er kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner nogen tid efter.

Skyldfølelser er typisk udslag af sorgreaktioner hos børn og unge. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med ”magisk tænkning”: Døde hun, fordi jeg sagde hun var dum? Døde han, fordi jeg gjorde noget grimt ved ham?

Skolepsykologen kan være nyttig som ressourceperson i opfølgningsarbejdet.

NÅR PERSONALE DØR

Lige efter dødsfaldet

Skolelederen underretter personalet og bestyrelsen om det skete. Dette sker ved, at medarbejderne samles i det førstkommende frikvarter. Ledelsen vil desuden underrette personale, som ikke er til stede på skolen.

Klasserne informeres i den efterfølgende time af den lærer der skal have klassen. Der bør dog foretages skemarokeringer i følgende tilfælde:

Hvis klassen har mistet sin klasselærer, underretter skolelederen den pågældende klasse.

Klasser, der har et stort kendskab til den pågældende lærer, bør have meddelelsen af deres klasselærer.

Klassens lærere afgør, hvad der skal ske resten af dagen, eller meddeler det skete til
hele skolen.

Under samtalen/samværet med eleverne er det vigtigt at huske på:

§ at der tales åbent om og konkret om det skete

§ at der skabes mulighed for, at eleverne kan tale om det, de tænker og føler

§ at tiden må have lov at stå stille

Flaget hejses på halv stang, når samtlige er underrettet. Det er ledelsens opgave at drage omsorg for, at dette bliver gjort.

Der skrives en meddelelse til samtlige elever på skolen om dødsfaldet. Dette er ledelsens opgave.

Forslag til tekst:

Skolen har i dag modtaget den sørgelige/tragiske besked, at

___________________________ er afgået ved døden.

Dette er naturligvis noget, som vi alle – og især de klasser, som har haft

________________________, berøres dybt af.

I de nærmeste dage vil vi bruge tid på at tale om det, som er sket. I morgen deltager skolens elever og ansatte i en mindehøjtidelighed. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler åbent om det indtrufne. Kontakt os gerne for yderligere information eller hjælp.

Dronninglund Friskole, den ____________________________

Skoleleder

Mindehøjtideligheden for skolens elever og ansatte bør afholdes helst dagen efter meddelelsen om dødsfaldet.

Hvis det er muligt, inddrages eleverne i, hvad der skal ske under mindehøjtideligheden, eventuelt med ideer til salmer/sange, musik, udsmykning og andre indlæg. Ledelsen drager omsorg for, at de pårørende inviteres til mindehøjtideligheden.

Om begravelsen

Skolelederen informerer personalet om begravelsen. Desuden spørger skolelederen de pårørende, om de ønsker at lade eleverne deltage i begravelsen.

Hvis de pårørende er indforstået hermed, sker følgende:

Klasselæreren informerer mundtligt sin klasse om muligheden for at deltage i begravelsen.

          De enkelte klasser aftaler selv med deres lærer, hvordan den evt. deltagelse kan organiseres
          m.h.t. transport, blomster, ansvar, (evt. forældredeltagelse) m.v.
          Fra 0.kl. – 7. kl. får eleverne desuden en skriftlig meddelelse med hjem om deltagelse i
          begravelsen, da disse elever bør følges med en voksen. Dette sørger ledelsen for – i
          samarbejde med klasselæreren.

Forslag til tekst:

Det er bestemt, at ___________________s begravelse finder

sted___________________________ den ___________________________________.

                      I forståelse med de pårørende kan eleverne fra_______ deltage. Deltagelsen er
                      naturligvis frivillig, men kan få betydning for bearbejdningen af sorgen i den
                      kommende tid. Personalet fra skolen vil deltage, men det er vigtigt, at børnene har
                     ”sin egen” voksen med sig.

Skoleleder Klasselærer

Skolens ledelse sender blomster til begravelsen på skolens vegne.

På begravelsesdagen hejses skolens flag på halv stang. (Efter begravelsen hejses flaget på hel). Ledelsen drager omsorg for dette.

Skolen lukkes i det omfang, det skønnes nødvendigt.

Tiden efter begravelsen.

Ledelsen, lærerne eller eleverne skriver mindeord i ”Gnisten.”

Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Markér evt. på lærerværelset med lys/blomster.

Samtaler i klassen/klasserne efter begravelsen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning.

På de ældste klassetrin kan det også være givende med sådanne samtaler i mindre grupper.

Vær opmærksom på elevernes og de ansattes forskellige sorgreaktioner.

Nogle ”bearbejder” hurtigt sorgen efter dødsfaldet. Andre vil først få mærkbare reaktioner
nogen tid efter.

             Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge. Hos børn
             forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og
             teenagere forbindes den tit ”magisk tænkning”: Døde hun, fordi jeg sagde, at hun var dum?
             Døde han, fordi jeg gjorde noget grimt ved ham?

Sorgens fire stadier:

1. Chokfasen: Varer far et øjeblik til nogle døgn.

2. Reaktionsfasen: Kan vare flere uger.

3. Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år.

4. Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinder.

På skolens bibliotek findes materiale fra Kræftens Bekæmpelse, og desuden findes der både skønlitteratur og faglitteratur, som vil være anvendelig i denne situation.

Præst, skolesundhedsplejersken og skolepsykologen kan være mulige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet.

NÅR PERSONALE MISTER NÆRTSTÅENDE SLÆGTNING

Lige efter dødsfaldet.

Skolelederen underretter personalet.

Teamet underretter de klasser samt eleverne der har læreren, efter aftale med læreren om årsag og fravær.

Der sendes en buket blomster til familien fra skolen.

Personalepolitik (den pågældende oplyses om personalepolitikkens indhold på dette område).

§ Dit arbejde vil blive passet forsvarligt, og vi informerer i det omfang, det er nødvendigt.

§ Du har ledelsens fulde opbakning til at bruge den nødvendige tid til restitution.

§ Du skal ikke tænke på skolen, før du føler dig parat til det igen, og du kan evt. starte op på deltid.

§ Du skal sige til, hvis du får brug for professionel hjælp.

Tanken er, at man skal føle sig støttet i situationen og komme godt tilbage på arbejde igen.

NÅR ELEVER OPLEVER KRISER

f.eks. i forbindelse med skilsmisse eller alvorlig sygdom

§ Klasselæreren er særligt opmærksom på elevens trivsel og reaktioner.

§ Klasselæreren rådgiver og vejleder om muligheder for hjælp.

§ Klasselæreren videregiver nødvendige oplysninger til lærerkollegiet.

§ Klasselæreren sørger for løbene kontakt til hjemmet.

HÅNDTERING AF ULYKKER

Når ulykken sker udenfor skolen

Lærerens håndtering af ulykken:

§ Gør håndteringen af ulykkessituationen lettere ved at medbringe mobiltelefon på ture.

§ Skaden/ulykken begrænses og hjælp tilkaldes (112)

§ Læreren tager sig af den/de forulykkede elev(er), indtil hjælpen når frem.

§ Læreren skaffer sig overblik over situationen: Hvad er sket? Hvem er involveret? Hvem er vidne til ulykken?

§ Læreren underretter skolen så hurtigt som muligt.

§ Læreren tager sig af de øvrige elever – vær opmærksom på, om nogle af eleverne reagere ved at gå i panik eller chok.

§ Læreren sørger for at bringe de øvrige elever tilbage til skolen.

§ Hvis det er muligt, tager den ene af lærerne med den/de forulykkede elev(er) på hospitalet.

Skolens håndtering af situationen:

§ Skolens ledelse underretter det/de berørte hjem

§ Skolens ledelse skaffer evt. hjælp til at få de resterende elever bragt hjem til skolen.

§ Skolens ledelse kontakter hospitalet for at få underretning om den/de forulykkede elever.

§ Skolens ledelse sørger for at underretteklasselæreren.

§ Skolens ledelse sørger for at underrette personalet i tilfælde af større ulykker.

Skolens håndtering af situationen, efter eleverne er tilbage på skolen:

§ Skolens ledelse sørger for, at en fra ledelsen samt en ekstra lærer står til rådighed, når lærere og elevgruppen vender tilbage til skolen.

§ Alt efter behov sørger skolens ledelse for forplejning af lærere og elever ved tilbagekomsten.

§ Skolens ledelse sørger for, at eleverne holdes samlet, indtil deres forældre afhenter dem.

§ Er der tale om en ulykke med dødelig udgang, træder handlingsplanen for dødsfald i kraft.

Opfølgning:

§ Eleverne skal haveærlige oplysninger om, hvad der er sket.

§ Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange, som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktioner senere. Både elever og lærere, som har behov for det, skal tilbydes særlig efterbehandling.

§ Ved skader, der fører til længere hospitalsophold, holder klasselæreren kontakt med hjemmet og sygehuset.

§ Hvis en elev får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af klasselæreren med hensyn til genforeningen med klasse- og skolemiljøet.

Gør evt. brug af Falcks psykologiske krisehjælp. Tlf.: 70 10 20 12 døgnet rundt.

Når ulykken sker på skolen:

Ved mindre alvorlige ulykker

Ved alvorlige ulykker:

§ Den/de lærere, der først er tilstede, underretter kontoret og forsøger at holde de øvrige elever væk fra ulykkesstedet. Ledelsen/kontoret tilkalder derefter hjælp (112)

§ Om muligt tilkalder læreren selv hjælp (112) og underretter derefter kontoret.

§ Ledelsen /kontoret sørger for, at en/flere andre personer kan hjælpe i situationen med hensyn til førstehjælp og beroligelse samt normalisering af situationen for de øvrige elever.

§ Skolens ledelse/kontoret kontakter det/de berørte hjem.

§ Har det forulykkede barn søskende på skolen, skal der tages hånd om dem.

§ Barnets klasse skal orienteres om ulykken.

§ Skolens ledelse sørger for, at der medsendes en person fra personalet til hospitalet med den/de tilskadekomne.

Opfølgning:

§ Eleverne skal have ærlige oplysninger om, hvad der er sket.

§ Reaktionsmønstrene efter ulykken er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange, som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktioner senere. Både elever og lærere, som har behov for det, tilbydes særlige efterbehandlinger.

§ Ved skader, der fører til længere hospitalsophold, holder klasselæreren kontakten med hjemmet og sygehuset.

§ Hvis en elev får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af klasselæreren med hensyn til genforeningen med klassen- og skolemiljøet.

Gør brug af Falcks psykologiske krisehjælp. Tlf.: 70 10 20 12 døgnet rundt.

AKTUELLE TELEFONNUMRE:

Alarmcentralen: 112

Falck vagtcenter: 70 10 20 30 (Hvis man har brug for assistance fra Falck, og det ikke er akut - Kommunens nummer oplyses: 00810000)

Lægehuset i Dronninglund: 98 84 18 88

Dronninglund Sygehus: 98 84 75 00

Landbetjenten i Dronninglund: Ulrik Elmkvist Eriksen 72 58 10 58

PPR: 99 45 44 18 (Kommunen: 99 45 45 45)

Falck, Psykologisk krisehjælp 70 10 20 12 hele døgnet.

På biblioteket findes materiale vedrørende sorgbehandling.

Til top

Bykort over Dronninglund

Dronninglund Friskole

Klasseskemaer 2011-2012

0.-3. kl.

	mandag	tirsdag	onsdag	torsdag	fredag
1.	læs	kr	læs/mo	da	læs/mo
2.	mt	da	mt	da	da
3.	da	mt	bi.k	kr	da
4.	da		bi.k	mt	da
5.	eng 3			idr
6.
7.

Kursiv: klassen er delt i to grupper (0.-1. kl. og 2.-3. kl.)

4.-6. kl.

	mandag	tirsdag	onsdag	torsdag	fredag
1.	læs	*da-eng*	læs/mo	*da-da*	læs/mo
2.	*eng-eng*	*da-mt*	*da-da*	*da-da*	kr
3.	hi	hi	*mt-mt*	*eng-mt*	*eng-eng*
4.	*da-da*	*mt-da*	*mt-mt*	kr	da
5.	*mt-da*	na.tek	bi.k 4-5	idr 4-5	valg 6
6.		na.tek	bi.k 4-5		valg 6
7.		idr 6

Kursiv: klassen er delt i to grupper (4. kl. og 5.-6. kl.)

7.-9. kl.

	mandag	tirsdag	onsdag	torsdag	fredag
1.	ty	konf 7/samf 8-9	ty	mt	læs/mo
2.	da	konf 7/samf 8-9	kr	mt	geo/bio
3.	geo/bio	da	eng	da	mt
4.	geo/bio	ty	da	da	mt
5.	ty	eng	da	eng	Valg 6-9
6.		hi	fy/ke	hi	Valg 6-9
7.		Idr 6-9	fy/ke	da 9

Kursiv: der er to lærere på

Til top

Skolelæge, tandlæge, psykolog m.fl.
Skolesundhedsplejeske, skolelæge, skoletandlæge, skolepsykolog m.f. benyttes på samme vilkår som i folkeskolen.
Skolelæge	Tlf. 99 45 57 70
Sundhedsplejerske	Tlf. 99 45 45 46
Skoletandlæge	Tlf. 99 45 45 46
Skolepsykolog Jan Birk	Tlf. 99 45 44 78

Bent Christensen (formand)
Bent Christensen (formand)	Tlf. 98 84 11 49
Henrik J. Christensen	Tlf. 98 86 18 30
Mai-Britt Bang	Tlf. 98 86 71 20
Henning Møller Jacobsen	Tlf. 98 25 45 06
Randi Boel Christensen	Tlf. 98 84 21 11

Til top Medarbejderne
Susanne Andersen
Hanne Andreasen
Kirsten Nissen Hansen
Helle Gjerløv Møller
Thomas Wejse Nielsen
Berit Larsen
Grete Lyhne Sørensen
Bac-Ha Mørch
Asger Refshauge
Kirsten Pallesen


Formand	Hanne Nybro Puumala
Lærerrep.	Susanne Andersen	98 26 15 52

Børnehaveklasse til 10. klasse:
1. barn	Kr. 950 pr. mnd.
2. barn	Kr. 475 pr. mnd.	Forældrebetalingen er pr. måned i 11 måneder.
3.og følgende børn	Gratis.
Buskort	50%
Skolefritidsordningen:
Åbningstid: Kl. 11.45 - 17.00.
Under 3 timer pr. dag			Kr. 550 pr. måned
Over 3 timer pr. dag			kr. 675 pr. måned