Til nye forældre

På vores skole vil du møde engagerede medarbejdere, der ønsker at skabe en skole, der giver grobund for gode uddannelsesmæssige rammer og menneskelige kompetencer.

Hver enkelt elev bliver mødt med nærhed, både som menneske og i undervisningen. Vores differentierede undervisning samt det, at vi har en lav klassenormering giver lærerne mulighed for at følge den enkelte elev og derved skabe optimal mulighed for at støtte og udfordre på samme tid.

Fællesskab

Vi vil skabe et godt fællesskab på skolen, hvor både elever, medarbejdere og forældre skal kunne glæde sig til hver ny dag. Det skal være dejligt at være elev, så eleverne naturligt glæder sig til mødet med de andre elever og ansatte, samt føler sig trygge, set og hørt.

Bliv ringet op

- På den måde er Dronninglund Friskole:
Et godt sted at være – et godt sted at lære!

Endvidere mener vi, at vi har et af de bedste skoletilbud i Dronninglund, Sydøstvendsyssel og omegn. Vi kan noget, som de fleste andre folkeskoler og friskoler ikke kan. Vi kan på samme tid opnå nærhed i undervisningen og stor faglighed. Vi kan skabe fællesskab, hvor engagementet, respekten og værdierne bygger på det kristne grundlag. Vi kan tilbyde en forholdsvis lille skole, hvor man som elev, forælder og medarbejder er tryg og kan føle sig “hjemme”.

Der er stadig ledige pladser til kommende skoleår, så kontakt endelig skolen, hvis du vil høre om muligheden for optagelse af dit barn. Vores dør er ALTID åben, og du er altid velkommen!

Har du ikke tid til at komme forbi os i hverdagen, så glæder vi os til at tale med dig på:

tlf.: 98 84 30 99
eller via e-mail på
mail@dronninglundfriskole.dk


Dronninglund Friskole • Fredensgade 4A • 9330 Dronninglund • Tlf.: 98 84 30 99 • mail@dronninglundfriskole.dk